Service til din benzinbil


Der findes flere forskellige services og intervaller på din bil. Nogle gange kan det blive en smule uoverskueligt for forbrugeren. Men bare rolig! Vi er der til at hjælpe dig, så din bil får den rette behandling.

Hvad enten det er originale reservedele, olie og væsker eller teknologiske tiltag, så sørger vi for at holde dig og din bil ajour, samt at bevare kvaliteten på din bil. Vi går aldrig på kompromis!

Ydermere har du ved autoriseret servicebesøg adgang til gratis Volkswagen Vejhjælp, og er bedre stillet i forhold til garanti/kulance – ikke kun i de første 2 år – det gælder i flere år fremefter.

Vi har tilpasset dette skema til din bil og stillet de mest gængse scenarier op her:

Serviceinterval: 
Serviceeftersyn med olieskift:
30.000 km. eller 2 år - det der kommer først
Serviceeftersyn uden olieskift: 30.000 km. eller 1 år - det der kommer først*
Udvidet serviceeftersyn: 3 år - derefter 60.000 km. eller 2 år

*I nogle tilfælde rammer det mellem olieskift. Det kunne f.eks. være år 3.

Udskiftningsinterval på filtre, tændrør og bremsevæske:


Støv- og pollenfilter (kabinefilter):
*60.000 km. eller 2 år - det der kommer først
Tændrør: *60.000 km. eller 4 år - det der kommer først
Luftfilter: *90.000 km. eller 6 år - det der kommer først
Bremsevæske: 3 år efter første indregistrering – derefter hvert 2. år

*I nogle biler er intervallet et andet.

Yderligere: 
Udskiftning af tandrem:
*210.000km    - fra 2011 og opefter
Udskiftning af gearolie **60.000km    - Gælder kun biler med DSG

* Andre intervaller ved ældre modeller **Ved enkelte biler er intervallet 120.000km og ikke ved alle DSG gearkasser.

I enkelte tilfælde forefindes yderligere reparation eller serviceanvisninger, mod særskilt betaling. Det kan være hvis bilen har soltag, hvis vandkassen er tilstoppet med skidt og snavs, hvis vi skal køre bilen til syn, hvis der skal fyldes adblue på eller hvis dækskummet er ved at være for gammelt (holdbarhed er 4 år).
Montering af viskerblade og pærer i forbindelse med service, er altid uden beregning.

Priser:

Alt efter hvor gammel bilen er og hvor mange kilometer den har kørt, vil prisen naturligvis være varierende. Det billigste service med olieskift ligger på 1500,-. Sliddele såsom bremser, dæk osv. er en gennemgående kontrol og vi gør vores ypperste for at gøre dig opmærksom på, hvor lang levetiden estimeres til. Dette kræver naturligvis at service overholdes.

Du er altid mere end velkommen til at kontakte os, for en nøjagtig pris på dit næste besøg.

Service og reparation uden overraskelser

Volkswagen tilbyder dig muligheden for at slippe for overraskelser med et Service og Reparationsabonnement. Med et Service og Reparationsabonnement slipper du for både kendte og uforudsete reparationer på din bil.